Data: Nord og
vestlige Canada På cykeltur
i Canada Vel ankommet til guld-og diamantbyen
Yellowknife oppe i Nordvestterritoriet kl. halv ti om aftenen, blev min cykel
samlet i mit værelse på Pioneer Hotel. Jeg nød derefter en gåtur hen under
midnat – hvor der stadig var lyst – rundt i byen. På vej Det var nemt at komme derfra, da der kun
er den ene vej – samme vej ind, som ud af byen! Det lod til, at alle ”Det vilde
Vestens” bison okser var flygtet nordpå. Der var hundredvis af dem langs vejen
de godt 300 km til Fort Providence. Fredeligt stod de og græssede ude i den
brede rabat. Det rørte dem en tøddel, at en dansker kom cyklende forbi dem. Det
rørte til gengæld mig en tøddel, da jeg efter endt overnatning i eskimo byen,
Rae, mødte en kraftig modvind. Over middag stod jeg i vejsiden og tog en
”slapper”, da en bil med anhænger efter sig, stoppede op ud for mig. ”Vil du med op at køre?” Det var Bob og Fram fra Manning, som
skulle hjem efter familie besøg i Yellowknife (godt 800 km!). Jeg kunne komme
med HELE vejen til Manning og desuden overnatte hos dem, for at opleve noget
Alberta gæstfrihed. Jeg slog til! Det var jo da ferie! Fram fortalte mig undervejs, at hun
havde skubbet til Bob og sagt : ”Den mand har brug for hjælp!” Det fik jeg så –
og jeg nød det sgu! På den måde fik jeg ”cyklet” over 800
km. på de første to dage! Rocky Mountains Liftet gav mig lidt ro resten af turen.
Jeg kom sydpå og over den brede ”Peace River”. Jeg nærmede mig Rocky Mountains.
Et par seje træk – og jeg var i ”Jasper, turistbyen i ”Jasper National Park”,
hvor jeg flottede mig og indlogerede mig på et luksushotel, ” Ametyst Lodge”. I
flotte naturomgivelser! Næste dag havde jeg en nærkontakt, da
jeg ville fotografere en sort bjørn! Vi havde fulgtes ad et stykke vej. Den på
jernbanesporet langs vejen og jeg på vejen – fredeligt. Freden fik en ende, da jeg tog kameraet
frem! Den stak snuden i vejret og brølede – og gjorde front mod mig! Så var det
med at stikke hjulene mellem benene og komme væk i en vis fart! Her sydpå var
det blevet varmt – meget varmt med over 30 grader i skyggen. Meen det gik da! Allerede næste dag var den gal igen! Jeg
holdt, som altid, godt øje med buskadset langs vejen for eventuelt at se nogen
dyr. Nord for ”Blue River” var der en gammel træ bro over en flod. Da jeg
passerede den, kom en Grizzly bjørn spankulerende hen ad den med direkte kurs
mod mig! Jeg gav et hop i sadlen af befippelse! Hér skulle IKKE tages tid til at
fotografere, men bamsen tog ikke notits af mig og forenden af broen drejede den
af ned til floden – PYHA! To ”nærkontakter” på to dage. Mod kysten Den næste bjergkæde krævede en lang og
sej stigning i sommervarmen. Også hér måtte jeg liige af cyklen for at puste ud
og nyde udsigten over dalen, jeg kom fra. Hva’ skete Efter cirka 10 sekunder
holdt den sædvanlige pick-up truck ud for mig. ”Vil du med op på toppen?”
Selvfølgelig ville jeg da det! Liftet blev sådan cirka 150 km. længere, da
chaufføren og jeg faldt i snak. Han havde arbejdet i ”Skandinavien” som han
sagde. Jeg kom da rimelig nemt gennem turen! Til ”Williams Lake” sidste by de næste
455 km. ud til Bella Coola på vestkysten. ”Chilcotin Highway” hed strækningen
(hvor jeg aldrig havde været før!) En meget øde tur, men med tilpas afstand
mellem overnatningerne. Forhindringen hér hed ”the Hill” en strækning på godt 20
km. grusvej, som førte fra kysten og over på den anden side af kystbjergene. Dér
fik jeg heller ikke ”lov” at cykle nedad! Jeg havde undervejs på turen haft
nogle problemer med min pumpe, når der skulle pumpes luft i bagdækket efter
punkteringer. Således også her før ”Heckman Pass”.i 1500 m. højde. Jeg bandede,
medens luften omkring mig blev tyk af myg. Jeg blev reddet af ”Barb”. Hun havde
en butik i Bella Coola – og var på vej hjem! Med hende kom jeg helskindet ned i
dalen. Undervejs på den ensporede grusvej var der fald på 18%. Der var
tidspunkter, hvor jeg var glad for at sidde hos ”Barb!” Mod Vancouver Sejlturen fra ”Bella Coola” de 13 timer
til ”Port Hardy” på nordspidsen af ”Vancouver Island” havde jeg ventet mig meget
af. Vejrmæssigt blev turen ødelagt af regn, men det blev rigeligt opvejen af
møderne med delfiner og et ”vandshow” udført af en kæmpestor pukkelhval. Den
hval reddede sejlturen – kaptajnen sejlede roligt helt hen til den – stoppede
motoren, så alle kunne nyde det store pattedyr på tæt hold. I næsten en
halv time underholdt den os. Det blev ”Vancouver Island” og de næsten fire
hundrede km. mod syd til ”Nanaimo” , hvor jeg kunne tage nok en færge over til
”North Vancouver” og lufthavnen, hvorfra jeg skulle flyve hjem. Undervejs fik
jeg mig hidset nok op til at købe en ny pumpe! En dejlig by for resten, ”Vancouver”
Turen var slut næsten før,at den var begyndt! Tre uger går alt for hurtigt. Og, nåh ja! Jeg fik sørme cyklet 2167 km
ud af de oprindelige 3000 km. Helt ærligt – Jeg kunne garanteret have fået lift
HELE vejen fra ”Yellowknife” til ”Vancouver”. Meen det skulle trods alt have en duft
af cykeltur!
Kort
2.167 km =