Data: L.A. Las Vegas Denver:
Kort
3.134 km. = 169,4 km. pr. dag i gennemsnit.
Det smukkeste af USA, 3. Del
To dage i Death Valley
Dette års cykletur gik til det sydvestlige USA med start i Los Angeles og slut i Salt Lake City. Gennem nationalparkerne Sequoria, Yosemity, Death Valley, Grand Canyon, Monument Valley og endelig Canyonlands til Salt Lake City. Det blev til i alt 3.134 km. på 18,5 dage.
Dette indlæg handler om de to dage i og omkring Death Valley, hvor jeg havde fået hedeslag i '85. I de mellemliggende år havde jeg "tørstet" efter revanche.
Vestfor "Dalen"
Med 25 grader om morgenen, da jeg forlod Independence, vidste jeg, at dette ville blive en meget, meget varm dag. På turen sydpå til Lone Pine havde jeg de snedækkede Sierra Nevada bjerge på min højre side og ørkenlandskab på min venstre. I Lone Pine blev der provianteret og drukket til den store guldmedalje. Mine fire cykelflasker blev fyldt op. Ved Highway 136 - frakørsel mod Death Valley - lå der et informationscenter for dalen. Her søgte jeg naturligvis ind for få oplysninger. Bl.a. den forventede temperatur for dagen. Prognosen lød på 112 fahrenheit = 46 graders celsius - i skyggen! Så var jeg advaret. Jeg lagde centret bag mig, og havde nu udsigt til 48 miles (4 timers cykling) inden næste chance for mad og skygge. Vejen steg jævnt fra 1.100 m til 1.500 m og mod vest forsvandt Sierra Nevadas imponerende mur af snedækkede tinder. Det var ikke sne, som jeg døjede med i den tiltagende hede, som her midt formiddag rundede de 40 grader i skyggen. Endelig> kom et befriende skilt: 19 km nedkørsel til Panamint Valley. Det betød mere varme! Selv den varme vind brændte i ansigtet og gjorde, at jeg måtte gøre flere ophold under nedkørslen. Der var dog også en frygtindgydende udsigt, som skulle nydes: Jeg kunne se tværs over den hvide Panamint Valley til den, endnu mørke, Panamint Range 35-40 km. Borte. Den bjergkæde skulle jeg over for at komme til Death Valley. Der var ingen vegetation til at forhindre udsigten.
Eneste bebyggelse i Panamint Valley var restaurant + motel, som blev nået ved
middagstid. Nu skulle der tankes op til vandet drev ud af svedporrene. I alt blev der
drukket 2,5 til 3 liter væske samt spist suppe der. Naturligvis blev mine flasker fyldt
op nok en gang. Som de sagde på stedet: "Du vil få brug for
Der skulle passes meget på helbredet fra nu af. Panamint Valley blev forceret, og nu begyndte 16 uhyggelige km. op til Townes Pass i 1.500 m. højde. Jeg havde forlods bestemt mig til at cykle ca. 1 km. ad gangen for så at stoppe op for at puste ud og køle lidt af. Enden blev 400-500 m. ad gangen inden, jeg var ved at koge over! Solen bagte ubarmhjertigt, heldigvis var bilister flinke til at lange vand ud til mig, når jeg stod der ved vejsiden og nok så ret varm ud.
Dalen
Min belønning var, at jeg fra Townes Pass kunne skue ud over en bageovn: Death Valley, et af de varmeste steder på Jorden. Nedkørslen til Stove Pipe blev meget forsigtig: her sidst på eftermiddagen var de omgivende klipper glohede. Mine øjne tørrede ud efter få hundrede meters kørsel i den hede vind - Death Valley er et meget blæsende sted på grund af dalens beskaffenhed. Gudskelov var der noget skygge at finde i Emigrant. Og jeg kunne få friskt vand der. Selv lige hentet op fra undergrunden var vandet varmt. Jeg nåede motellet i Stowe Pipe Wells ved 18.00 tiden. Der var perfekte rammer for overnatning der. Købmandshandlen lå lige overfor. Termometret der havde vist 120 Fahrenheit i skyggen den dag. (50 graders celsius).
Anden dag
Jeg stod klar med cyklen kl. 05.45 næste morgen, da solen stod op over de østlige bjerge. Jeg ville godt lige have de godt 40 km. til Furnace Creek overstået hurtigst muligt. Der var indkøbt væske og frugter aftenen forinden til at være første morgenmåltid. På dette tidspunkt kunne jeg nyde de bizarre omgivelser med sandklitter, gyldenbrune bjerge og den spredte bevoksning i " Devils Cornfield". Jeg kom "under havets overflade" og havde samtidigt udsigt mod sydvest til Telescope Peaks 3.368 m. høje tinde. Furnace Creek var en oase i ørkenen med alle faciliteter. Jeg var genstand for en del opmærksomhed ved morgenbuffeen. En cyklist her i sommertiden! Efter endt optankning kom jeg udenfor i den tiltagende varme igen: temperaturen her kl. 08.30 var allerede langt over 40 grader, og jeg havde 57 miles til næste chance for mad og drikke.
Jeg passerede skiltet, som pegede over mod Badwater, som med sine minus 86 m. er det laveste punkt i USA. Samme procedure, som under gårsdagens opstigning blev fulgt opad mod Death Valley Junction. Gudskelov var bilisterne stadig gavmilde med deres vand. Uden den hjælp var det garanteret ikke gået godt. Så begyndte bilisterne at give V-tegnet til mig. Det hjalp også! Ved Zabriskie Point stod en masse unge mennesker, lige ankommet med busser, og betragtede udsigten ned mod dalen. Her skulle jeg lige vise mig og give den hele armen op ad den stejle sti til udsigtspunktet. Det havde nær kostet mig et tilfælde! Ude af syne for de andre måtte jeg sætte mig ned og op ad en mur for lige at komme til hægterne igen.>
Lidt skygge blev det til ved frakørslen til Dantes View. Der skulle jeg dog ikke hen. Herefter blev 900 m. mærket passeret. Ved middagstid ankom jeg til Death Valley Junction - en ren spøgelsesby, men der var et for mig vigtigt halvtag, hvor jeg fandt læ for solen i en times tid. Der blev så drukket et par liter vand og spist nogle sandwiches samtidigt. De sidste to dages mange timer i 50 - 70 graders varme havde nu endeligt tappet mig for kræfter. Der var blevet anlagt en ny genvej til Pahrump herfra - den blev benyttet. Pahrump blev nået med det yderste af tåneglene. Jeg søgte ind det første sted, hvor jeg kunne få noget at drikke. Det viste sig at være en noget skummelt udseende bar - ligemeget. Jeg blev dog mere end venligt behandlet, bl.a. med gratis drikke. Medens jeg sad der og drak løs af cola og isvand, så sveden til sidst drev ned ad arme og ben, sagde min sidemand til mig:"Ved du, at du kan dø derude i varmen?". Jeg måtte indrømme, at det havde været tæt på.
Det blev til 315 km. på de to dage fra Independence, Californien, til Pahrump, sydvest for Las Vegas, Nevada.